Naturtro murstensmønster til glatte underlag
Med Skalflex® Murstensmønster er det muligt at skabe en naturtro vandskuret murstensvæg på glatte underlag.
Arbejdsgangen er enkel, og de patenterede fugeskrabere kan skabe alle typer forbandt, og sikrer et flot resultat hver gang.
Pudsede facader på gammelt som nyt byggeri kan få nyt liv med murstensmønster. Indvendige vægge med hessian, glasvæv, gipsplader, fibercement m.m. kan forvandles til en smuk, vandskuret murstensvæg.
Skalflex® Murstensmønster er også velegnet som den afsluttende finish på facaden i forbindelse med Skalflex Facadeisolering eller Skalflex Netpuds.
Skalflex® Murstensmønster er velegnet til udendørs og indendørs brug.
Anvendelsesområder
- På glatte vægge af puds, fibercementplader og gipsplader.
- På vægge med fastsiddende væv eller hessian
- Til indvendige vægge
- Til facader
- Til indendørs og udendørs brug
Arbejdsvejledning for Skalflex® Murstensmønster
- Underlaget skal være fast og strukturelt sundt.
- Fastgjorte elementer på væggen afmonteres.
- Løst materiale fjernes, og større revner og ujævnheder udfyldes med Skalflex® Multi-Rep 2080®.
- Pladesamlinger og revner armeres i følge pladeleverandørens anvisninger.
- Sugende underlag forvandes med vand, så det fremstår ensartet vandmættet og svagt sugende, dog uden blankt vand. Stærkt sugende underlag grundes med Skalflex® Beto-Binder opblandet med rent koldt vand i forholdet 1:3 (grunder/vand).
Skaltherm Grundpuds opblandes med 4,8-5,6 liter rent, koldt vand pr. 20 kg produkt.
Skalcem S2000/CF2000 opblandes med 4,0-4,8 liter rent, koldt vand pr. 20 kg.
Ved opblanding af Skalcem S2000/CF2000 (både til indendørs og udendørs brug) er det meget vigtigt at udskifte 1,6 liter af blandevandet med 1,6 liter ufortyndet Skalflex® Beto-Binder pr. 20 kg vandskuringspuds.
Ved opblanding tilsættes først vand og derefter mørtel. Der blandes med egnet blandeværktøj til konsistensen er homogen og letbearbejdelig.
Der må ikke tilsættes vand eller bindemidler, når mørtlerne er færdigblandede.
- Underlaget pudses med Skaltherm Grundpuds, der trækkes på i et jævnt lag på 1-2,5 mm.
- Herefter skabes det ønskede murstensmønster ved hjælp af Skalflex® Fugeskrabere. Start med at afsætte de vandrette fuger med den brede fugeskraber. Anvend vaterpas eller lign. til at sikre lige og vandrette fuger.
- Derefter skrabes studsfugerne i det ønskede forbandt med den lille fugeskraber.
- Når grundpudslaget er tørt (efter ca. 2 døgn), afgrates kanterne i grundpudsen med et rent stålbræt.
- Herefter skal der vandskures med Skalcem® S2000/CF2000, som påføres med stålbræt i en lagtykkelse på 1-2 mm.
- Vandskuringspudsen filtses til en jævn og ensartet overflade med en tør eller hårdtopvredet svamp, mens pudsen stadig er plastisk/bearbejdelig.
Gode råd:
I stedet for at trække fugeskraberen langs et vaterpas, kan et høvlet forskallingsbræt forsynet med 2 korte skruer i hver ende bruges. Herved kommer brættet ikke i direkte kontakt med den våde puds, da skruerne skaber afstand ind til væggen. Fastgør vaterpasset på brættet.
- Hærdetid: Min. 28 døgn ved +20°C
- Arbejdstemperatur: +5°C til +25°C hele døgnet
- Rengøring: Værktøj m.m. rengøres med vand umiddelbart efter brug
- Opbevaring: Tørt og frostfrit
- Lagtykkelse:
Grundpuds: Skaltherm Grundpuds: 1-2,5 mm
Slutpuds: Skalcem® S2000/CF2000: 1-2 mm
- Undgå påføring i direkte solskin, stærk vind eller regnvejr.
- Påfør kun på sunde og forbehandlede overflader.
- Uhærdet mørtel tåler ikke frost, og skal beskyttes mod vejrliget i afbindingsperioden.
- For at undgå for hurtig udtørring, skal mørtlen umiddelbart efter påføring afdækkes medplastfolie og/eller holdes fugtig med forstøvet vand i optil en uge.
- Afrens facaden for alger og snavs 1-2 × årligt.
- Vandskuringspudsen kan overmales med Skalcem® 100 eller Skalflex® Facade-Silikatmaling.