Overfladerne skal være ubeskadigede, rene, tørre og fri for alle forurenende stoffer, såsom snavs, olie, fedt, cementslam, gamle fugerester og løse malingslag, som kan påvirke fugemassens klæbeevne.
Overfladerne skal være af tilstrækkelig styrke til at modstå de belastninger, som fugemassen forårsager under bevægelse.
Afrensningsteknikker, såsom stålbørstning, slibning, sandblæsning eller andre egnede mekaniske værktøjer, kan anvendes.
Alt støv samt løst og porøst materiale skal fjernes helt fra alle overflader før påføring af aktivatorer, primere eller fugemasse.
Hvor der kræves pæne eller nøjagtige fugelinjer anbefales det at anvende afdækningstape. Husk at fjerne maskeringstapen inden for produktets skinddannelsestid.
Efter den nødvendige forberedelse af overflader-ne indsættes en bagstop i den nødvendige dybde.
Sikaflex®-402 Connection vedhæfter generelt uden primere og/eller aktivatorer.
For optimal vedhæftning, fugeholdbarhed og ved vanskelige og krævende anvendelsesformål, såsom på fleretagers bygninger, stærkt belastede fuger, ved ekstrem vejrpåvirkning, skal følgende procedurer for priming og/eller forbehandling følges:
Ikke-porøse overflader
Aluminium, anodiseret aluminium, rustfrit stål, PVC, galvaniseret stål, pulverlakeret metal eller glaserede fliser.
- Gør overfladen en anelse ru med en fin slibepude.
- Rengør og forbehandl med Sika® Aktivator-205, der påføres med en ren klud.
- Planlæg ventetid på > 15 minutter (< 6 timer) før fugning.
Andre metaller, såsom kobber, messing og titanzink.
- Gør overfladen en anelse ru med en fin slibepude.
- Rengør og forbehandl med Sika® Aktivator-205, der påføres med en ren klud.
- Planlæg ventetid på > 15 minutter (< 6 timer).
- Påfør Sika® Primer-3 N med pensel.
- Afsæt yderligere ventetid på > 30 minutter (< 8 timer) før fugning.
Porøse overflader
- Beton, porebeton og cementbaseret puds, mørtel og mursten.
- Gør overfladen en anelse ru.
- Prime overfladen med Sika® Primer-3 N med pensel.
- Planlæg ventetid på > 30 minutter (< 8 timer) før fugning.
Prim fugefladerne som anbefalet ovenfor, men undgå overdreven påføring af primer
Primere og aktivatorer er vedhæftningsfremmende stoffer og ikke et alternativ til at forbedre dårlig forberedelse / rengøring af fugens hæfteflade. Primere forbedrer også fugemassens langsigtede vedhæftningsevne.
For mere detaljeret rådgivning og vejledning bedes du kontakte Sika Teknisk Service.
Arbejdsgang
Åbn forseglingen på toppen af patronen eller åbn enden af posen.
Sæt dysen på og skær den til den ønskede størrelse.
Indsæt produktet i fugepistolen.
Påfør produktet i fugen, men undgå indespærring af luft i fugen.
Sørg for at produktet kommer i fuld kontakt med begge sider af fugen.
Så hurtigt som muligt efter påføring tryk produktet fast med en glittepind mod fugesiderne for at sikre tilstrækkelig vedhæftning og en glat finish.
Brug et kompatibelt glittemiddel såsom Sika® Tooling Agent N til at glitte fugeoverfladen. Brug ikke glittemidler der indeholder opløsningsmidler.