Tætte facader, der holder

Med vores kvalitetsprodukter og brede sortiment kan vi tilbyde en skræddersyet løsning til din ejendom. Fugemasser koster op til 1% af de samlede byggeomkostninger til et større byggeprojekt. Ved lækage bliver renoveringsomkostningerne meget højere end byggeomkostningerne. For at få fine fuger i facaderne er der nogen tricks, som man med fordel kan benytte sig – når det drejer sig om murstensvægge, pudsede facader eller facader af betonelementer.

Trin 1 - rent underlag

Nøglen til god vedhæftning af fugemassen er at underlaget er rent! Ikke-porøse underlag, såsom malede overflader og PVC, skal affedtes og tørres helt rene med fnugfrie klude eller papir inden primeren påføres. Tør gerne af to gangen, så det bliver helt rent. Er underlaget porøst, såsom beton, granit og kalksten, skal alle
løse partikler fjernes og ofte er man nødt til at slibe overfladen for at fjerne alt snavs.

Trin 2 - bagstop

Montér bagstop. Den monteres for at sikre, at den elastiske fugemasse udelukkende hæfter til fugesiderne således, at bunden kan optage bevægelse. Uden bagstop vil fugemassen også hæfte til bunden i en såkaldt trepunktshæftning, som vil føre til, at fugemassen sprækker og ikke fungerer som tætning. Bagstop skal være rund og tilpasset til fugens dimensioner – den bør være 30% større en fugebredden, for at give den bedste støtte.

Trin 3 - Påfør primer

Næste trin er at påføre korrekt primer i rette mængde, for meget kan give vedhæftningsproblemer, og derefter afdampe i 15-30 minutter. Du skal fuge indenfor 8 timer efter primeren er påført – ellers skal du starte forfra med rengøring og primning.

Trin 4 - Fugens dimensioner

Sidst – men ikke mindst – skal fugen have korrekte dimensioner. En god tommelfingerregel er, at ”dybden er halvdelen af fugens bredde”. Skær dysen korrekt til, diameteren bør være det samme som fugebredden, og begynd at fuge!

Trin 5 - glitning

Afslut hele arbejdet med at glitte fugemassen for at øge vedhæftningen mod fugesiderne og bagstoppet.Anbefalede produkter til facadefugning er SikaBagstop, Sika Primer-3N for porøse underlag, samt metaller – og, som fugemasse, SikaHyflex-250 Facade.