Er du kendt for at skabe vækst?

Er du drevet af salg og resultater, glade kunder og stærkt teamarbejde og gør du lige den forskel der skal til, for at lande ordren? Så læs endelig videre.


Vi søger en dygtig salgskonsulent, der med højt drive og stærke salgsgener, brænder for at sælge produkter, løsninger og systemer til vores forhandlere og brugere. Vores high end brands, Sika, Casco og Schönox byder på utallige muligheder og er blandt fagfolk kendt som produkter og løsninger af høj kvalitet.


DAGLIGDAGEN
Som kundernes professionelle sparringspartner er din mission, at dyrke og videreudvikle salget, håndtere forespørgsler, introducere nye produkter, udføre demonstrationer hos forhandlerne, deltage på messer, og sikre at Sikas produkter er godt repræsenteret og synlige hos forhandlerne. Din primære målgruppe er vores forhandlere, primært tømmerhandler og byggemarkeder, men de håndværkere, som anvender vores produkter, skal også dyrkes.

I samarbejde med din nærmeste chef forestår du selv planlægning af besøg hos nye og eksisterende kunder. Med udgangspunkt fra din hjemadresse og fra hovedkontoret i Farum, starter dagen med en planlagt kalender og fastlagte mål for dagen. Planlægning, opfølgning, styring af salgsmuligheder, tilbud og så videre, håndteres i vores CRM-system, som giver dig god mulighed for at holde overblik over dine aktiviteter og mål.

Dit salgsarbejde understøttes af et stærkt samarbejde med salgsteamet og Sikas tekniske support, hvor især du er med til at gøre det let og trygt at handle med Sika.

 

PROFILEN
Du kommer gerne med flere af følgende egenskaber; Salgserfaring, kendskab til branchen, godt netværk, håndværksmæssig baggrund eller god teknisk forståelse, gerne fra en lignende stilling. Salgsmæssigt er du god til at skabe kontakt, forstår branchen, god til at formidle tekniske budskaber og arbejder altid professionelt og målrettet på at få forretningen. Du er vedholdende og resultatorienteret og mestrer at opbygge tillidsfulde relationer. Du er god til at formulere dig på dansk og gerne engelsk i skrift og tale. Du har flair for tal og er vant til at arbejde med PC.

 

VI TILBYDER
Et spændende og selvstændigt job i en international koncern med fokus på kvalitet og teknologi. God lønpakke med bonus og fri bil samt et stærkt og professionelt bagland, hvor omgangstonen er uformel, hjælpsom og humoristisk.

Vi er stolte af vores organisation, historien og alt det vi står for og glæder os derfor til at byde dig velkommen i teamet og ikke mindst i Sika Danmark A/S.

For spørgsmål, kontakt gerne Anders Beier, Head Industry, Sealing, bonding & Distribution, på tlf: 51233522. Se mere på Sika.dk og bliv forført af Sika’s verden. Stillingen søges via linket her